søndag

ET TIPS, DU SLET IKKE KAN UNDVÆRE

Den nemme måde at skære et æble i mundrette stykker. Lynhurtigt i forhold til den traditionelle måde at skære æblebåde på.

Og så kan æblet hurtigt samles med en elastik om, så det er nemt at tage med på jobbet, i skolen eller hvor som helst, det er godt med en lille godbid.


Faktisk kan man undgå helt, at det skårne æble bliver brunt, ved at sprøjte det med lidt citronsaft, når det ligger i stykker, samle det og sætte en elastik om.

Se her hvordan man hurtigt skærer et æble i bidder.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

BLÅBÆRSMOOTHIE SOM DESSERT

En sød og dejlig smoothie til dessert eller til at nyde når som helst, er denne blåbærsmoothie med vanilje og kokosmælk.


Opskrift til 4 personer / dagens.dk. Sabine Murati

400 g blåbær
400 g banan ( uden skal ) jo mere modne, des sødere
400 g mørk druejuice uden sukker
1 ds. kokosmælk, 400 ml
2 tsk. vaniljepulver

Blåbærrene skylles godt og alle ingredienserne kommes i blenderen. Der blendes til smoothien er cremet og glat.

Hældes på glas og serveres.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

DET BETYDER JORDBÆR FOR DIT HELBRED

Jordbær, - alle elsker vi de skønne, søde, røde bær, der i øjeblikket er at finde overalt. Og spis endelig løs, helbredsmæssige fordele er der nok af, ud over selvfølgelig, at de smager himmelsk.

Er der vrøvl med kolesteroltallet er der hjælp at hente, ved at proppe sig med jordbær. Forsøg fra Italien og Spanien viser, at et halvt kg om dagen sænker det onde kolesterol betragteligt.

Jordbærs evne til at forhindre udvikling af for højt blodtryk, er ligeledes en kendsgerning.


Og så har jordbær en særlig evne til at hindre vækst af og dræbe kræftceller i tarmene.

Styrker immunsystemet og reducerer hjerteanfald.

Kilde : klogkost.dk

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

MADGRIS I ALDI

Nu skulle man jo formode, at indkøb af dagligvarer kan foregå uden at kunderne kommer op at toppes, men sådan skulle det ikke være i Aldi i Nykøbing Falster.

En mand de godt 60 år var i færd med at tilegne sig et brød i butikkens montre, da en ældre mand påtalte det uhygiejniske i, at tage brød uden at være iført de engangs handsker, butikken stiller til rådighed.


" Grisen ", følte sig forulempet over påtalen og langede den ældre mand flere knytnæveslag i ansigtet. Efterfølgende forsøgte han også at køre ham ned, da den ældre ville notere sig bilnummeret.

Med hensyn til salg af frisk brød i supermarkederne, har jeg set adskillige eksempler på, at det ikke skulle være tilladt at sælge på denne måde. Der er alt for mange, som end ikke kender ordet hygiejne. Grisefamilien er stor.